Der er stadig mangel på boliger

Der er stadig mangel på boliger,- Årene 1984 - 1994  Ved 40 års-jubilæet i oktober 1984 kunne selskabet notere, at på 40 år var der opført over 4.000 boliger. Det nøjagtige tal var 4.092 boliger, 55 erhvervslejemål inkl. børnehaver samt 407 garager eller carporte. Hertil kommer mødelokaler, selskabslokaler, vaskeribygninger og meget mere. De 4.092 boliger havde et samlet etageareal på 311.956 m².

Men det var stadig ikke nok til at tilfredsstille behovet for boliger. Nedskæringerne over for den almennyttige boligsektor var begyndt.

Mangel på byggegrunde  Det begyndte at knibe med byggegrunde i Gladsaxe Kommune. Selskabet gik i forhandlinger om køb af Levin-grundene, hvor der tidlige havde ligget et garveri. Handelen gik i orden i 1985 og man går i gang med at opføre Vadgårdsparken som et lav-tæt byggeri.

Første afsnit med 158 boliger var klar til indflytning i 1987 og anden etape med 95 boliger stod klar i 1989. I byggeriet var der også 30 ungdomsboliger.

I forbindelse med byggeriets start opdagede man, at jorden var forurenet flere steder på grunden. Det blev gravet væk og deponeret andet steds.

Moseparken 2 med otte boliger bliver opført i 1989. Og blev sammenlagt med Moseparken 1. Navnet for de sammenlagte afdelinger bliver Moseparken.

Bolind-sagen ruller  Selskabet røg derefter ind i nogle svære år med problemer, hvor den såkaldte Bolind-sag ruller. Høje Gladsaxe og Vadgårdsparken blev draget ind i sagen, fordi boligministeriet mente, der var uregelmæssigheder i forbindelse med kontrakter og licitationer i forbindelse med renoveringen af Høje Gladsaxe og opførelsen af Vadgårdsparken.

Politiet blev koblet på sagen. De mange undersøgelser viste, at der ikke var noget uregelmæssigt i forholdet mellem Bolind og Arbejdernes Boligselskab.

Sagen belastede de involverede stærkt og resulterede i, at der skete en række skift i selskabets ledelse. Både den administrative og den folkevalgte.

Gang i ældrevenligt byggeri  Trods problemer gik Arbejdernes Boligselskab i gang med Kiplingeparken - navnet på byggeriet på Niels Finsens Allé med 26 ældrevenlige boliger.

Men det var ikke uden vanskeligheder, at byggeriet kunne gå igang, da licitationen måtte gå om, fordi tilbuddene lå 20 procent over, hvad budgettet ellers havde forudsagt. Byggeriet var klar til indflytning i april 1991.

Byggeriet ligger i mølpose. Ikke kun i Arbejdernes Boligselskab. Tiden er til vedligeholdelse. Boligbladet kan meddele, at Lyngparken 1 skifter tagene på blokkene.

Afdelingsbestyrelsen tænker på økonomien og finansieringen og de første tage udskiftes inden udgangen af 1989. Planlægningen siger derefter, at tagene på de to andre blokke skal skiftes i 1994 og i 1999. Men på grund af tilskudsordningerne blev rækkefølgen en anden.

Gang i byfornyelsen  Hulegårdsparken på Søborg Hovedgade var en af de første opgaver med at fylde et hul ud i en bestående boligrække. Men selskabet og entreprenørerne havde ikke helt den samme vurdering af omkostningerne ved byggeriet. Der måtte en ekstra licitation til i 1989, fordi de 47 tilbud fra entreprenørerne viste sig, at være højere end man havde regnet med.

En sparerunde udført med pen og blæk på tegningerne samt et par forhandlinger med entreprenørerne betyder, at byggeriet til 23,9 millioner kroner, kan komme igang.

De 24 lejligheder og ni ungdomsboliger samt fire forretninger stod færdige i november 1990. Forretningerne sælges senere fra som ejerlejligheder.

Beskyt betonen I 1990 sætter Kildeparken 2 et spændende forsøg i gang med at inddække altaner. Dels for at skaffe passiv varme, dels for at beskytte betonen. Men forsøget fører ikke til andet end inddækningen af tre lejligheder. Efter en periode pilles inddækningen ned igen. Teknologirådet, der var med til at finansiere forsøget, og beboerne er enige om, at det ikke lige var sagen.

Boligkommissionen i Gladsaxe kommune nedlægges fra 1. januar 1990. Begrundelsen for nedlæggelsen er, at kommissionen ikke har holdt møde siden oktober 1984. Selskabets medlem af kommissionen var Henry Vedsegaard.

Han er også aktiv i Fritidsudvalget. "Hvad med en billardturnering" spørger Fritidsudvalget, der i 1990 vil starte både en dart og billardturnering blandt selskabets afdelinger. Fire år senere deltager 11 afdelinger i billardturneringen.

Renovering for 492 millioner kr.  Renoveringen af Høje Gladsaxe bliver årets store opgave i 1990. Bygge- og Boligstyrelsen giver grønt lys for en af Danmarkshistoriens største reparationsarbejder på et bygningskompleks. Prisen må ikke overstige 492 millioner kroner. Og i løbet af fire år bliver både højhuse og de lave blokke sat i stand. Istandsættelsen koster det dobbelte af opførelsen af Høje Gladsaxe i 1963. Men prisen for renoveringen holder sig inden for rammerne, men det giver en lejestigning på 130 kroner om året pr. kvadratmeter. Og det ender med, at byggesagkyndige roser den nænsomme renovering, der understreger bygningernes smukke formsprog.

Med de blå mænd i 40 år  Det startede med en enkelt ejendomsfunktionær, som klarede den første afdeling, Mølleparken 1, på deltid. Men i maj 1990 kunne Ejendomsfunktionærernes Klub fejre 40 års jubilæum. Det var otte ejendomsfunktionærer, som startede klubben. Den første formand sad i 18 år. Klubben har i dag omkring 65 medlemmer. Beboerne i Pileparken 2 beslutter sig for, når ejendommen alligevel er kommet i reparationsalderen og skal have nyt tag, at bygge en etage til. Men der skal søges om ændring af lokalplanen hos kommunen og en ansøgning sendes i august 1990. Tilladelsen kommer i 1992, hvor det var planen, at 11 almennyttige boliger og 22 ungdomsboliger bygges ind i den nye etage.

Problemer med licitationerne  Igen var der problemer med den såkaldte kvote for almennyttige boligbyggeri. I første omgang var der ikke plads, men en fintælling viste, at der var en ubrugt kvote. Og den nyder Pileparken 2 godt af.

Og igen var der problemer med at holde sig inden for de økonomiske rammer, som boligministeriet og folketinget har stukket ud. Første licitation blev kassereret, og ved en ny licitation i juni 1993 nåede man frem til et resultat, der betyder, at der blev bygget 11 almennyttige boliger og 18 ungdomsboliger.

Attraktivt byggeri bygger til  Også beboerne i Kongshvileparken drøfter at bygge flere boliger på det attraktive areal. Skal der bygges 12 eller 16 ældrevenlige boliger, spørger afdelingsbestyrelsen i 1990 efter et samarbejde med et lokalt ældreudvalg.

Der er i forvejen 138 boliger. Det ender med, at 135 stemmer ja og 41 stemmer nej til planen. Og en anden afstemning viser, at beboerne er interesseret i, at der bygges 16 ældrevenlige boliger. Lokalplanen skal ændres. Der skal høring til, og først i september 1994 er man klar til at gå igang.

Langt hovedparten af boligerne inden for Arbejdernes Boligselskab ligger i attraktive grønne områder. I 1990 kigger afdelingsbestyrelsen i Torveparken på de grønne områder omkring boligerne.

De trænger til en kærlig hånd, siger landskabskonsulent Asger Kousgaard-Laursen, og så går man igang med at plante lune halvmåner. Steder hvor beboerne kan finde ly og læ og solbade.

Det strammer til i danskernes økonomi. Også i 1990 er arbejdsløsheden stigende og stadig flere har svært ved at betale enhver sit. Gladsaxe kommune begynder at kigge økonomien efter hos 500, som søgte om ny lejlighed i det almennyttige i kommunen. Det blev til ja i 481 tilfælde, mens 19 fik afslag, fordi deres indtægt stod i misforhold til huslejen.

Byggeri med præg af sølvbryllup  Torveparken vil fjerne sølvbryllupspræget fra bebyggelsen, hvor fleksible boliger skal dominere. Blokke skal rives ned og give plads til en ny torveplads med tilstødende overdækkede gader og stræder.

Torveparken skal have mere bymæssig karakter, mener arkitekt Jørgen Hvid Nicolaisen i 1991. Han var en af medarbejderne bag idekataloget om en ny fremtid for Torveparken.

Det var Gladsaxe kommune, som bad arkitektfirmaet Mogens Werliin om at se på Torveparken i en konkurrence om byfornyelsen i fremtiden. Men beboerne hoppede i sæderne, da de kom til beboermøde om planen. Og takkede nej til det flotte, men omkostningskrævende projekt. Beboerne havde tidligere nedstemt forslag til renovering af facaderne.

Det endte med en beslutning om renovering af facaderne til en pris af cirka 42 millioner kroner.

Køber kommunale ejendomme Der er ikke gang i byggeriet i 1992. Men alligevel får Arbejdernes Boligselskab mulighed for at få flere boliger, idet kommunen vil sælge en kommunal ejendom med pensionsboliger. Den byder selskabet på, og overtager hermed Kiplingsgården i 1993.

Kort tid efter overtager Arbejderens Boligselskab en ejendom på Buddingvej med 24 lejligheder, som var administreret af Foreningen Socialt Boligbyggeri.

Mølleparken 1 - selskabets ældste - gik i 1992 i svamp. Den ægte hussvamp viste sig i kældrene i bebyggelsen, så de måtte ryddes. Det lykkedes med held at få bugt med svampen. Der kom retningslinjer for, hvad beboerne måtte beklæde kældervæggene med.

Gebyr får ventelisten ned  Selskabets formand, Ryno Scheil, og næstformanden Benny Jørgensen kan i et interview med Boligbladet i 1993 konstatere, at der står 7.500 på boligselskabets venteliste. Der er ikke noget nybyggeri i sigte for at løse det problem.

Oprindelig stod der 9.500 på selskabets venteliste, men regeringen indfører et gebyr for at stå noteret til en lejlighed i et almennyttigt boligselskab. Det får mange til at melde fra.

Men et opnoteringsgebyr fjerner ikke boligmanglen. Behovet er der stadig, fastslår de to boligmænd.

Vand og grønne afgifter  Skatteskruen strammes i 1993. Regeringen bebuder, at der kommer grønne afgifter. Flere afdelinger går til angreb på de stadig stigende afgifter på vand.

Beboerne skal holde hus med forbruget, og der installeres blandt andet i Pileparken 3 lavtskyllende toiletter samt sparebrusere. For at komme de grønne afgifter i forkøbet.

Døgnforbruget pr. husstand i Pileparken 3 faldt fra maj 1992 til maj 1993 fra 373 liter til 229 liter. Ganske flot. Forbruget af det varme vand faldt også. Fra 87 liter i døgnet til 54 liter.

Også i 1993 køber selskabet en ejendom af Gladsaxe Kommune. Det er Buddinge Mølle, som bliver en afdeling i selskabet fra 1. januar 1993. Ejendommen er bygget i 1950 med 20 pensionistboliger fordelt med 8 et-værelses og 12 to-værelses lejligheder. Buddinge Mølle får fælles ejendomsfunktionærer med selskabets nærliggende afdelinger.

Kiplingsgården blev også en afdeling i Arbejdernes Boligselskab i løbet af 1993. Indtil 1954 stod Gladsaxe Kommune selv for opførelsen af boliger til ældre. Blandt andet Kiplingsgården. Opført i 1949 og ligger på Kiplings alle. Den rummer 28 boliger for pensionister.

Når råderetten råder  Hvad må beboerne? Fjerne væggene? Sætte nye køkkener op ? Eller rejse en carport eller bygge en veranda ? Beboerne får gennem en ændring i lejeloven i 1993 lov til at råde mere i boligen og penge med for de forbedringer, de har udført, hvis de flytter.

Reglerne skal fastlægges i de enkelte afdelinger. Fællesmødet for selskabets afdelingsbestyrelser og bestyrelsen er betænkelig ved udviklingen, der kan give forskellig husleje i ellers ens lejligheder.

Tid til specielle opgaver  Gladsaxe Kommune er ved at være udbygget. Nu er tiden til at gå ind og løse specialopgaver. Bestyrelsen arbejder i 1994 med planer om at etablere bofællesskaber for folk, som har behov for den støtte, der netop er i et fællesskab. Der tænkes på borgere med psykiske problemer.

Der bliver tale om boliger, hvor en del af arealet bliver fælles. Men der skal fortsat være mulighed for at kunne trække sig tilbage til sine egne rum.

En anden gruppe selskabet har i tankerne er de beboerne, som kun har et rum. På længere sigt ser bestyrelsen gerne at de små boliger lægges sammen. Det må være en menneskeret at have mere end et rum.

En ring er ved at være sluttet. Gladsaxe er ved at være udbygget. Men selskabet vil pynte på bybilledet og være med i de kommende års byfornyelse. Og i jubilæumsåret står 3.000 på selskabets venteliste, og tallet er stigende. Der er stadig behov for boliger. Også i Gladsaxe kommune.