Opgaven blev løst.

Opgaven blev løst  Men der er fortsat brug for Arbejdernes Boligselskabs visioner og dynamik. Hver femte indbygger i Gladsaxe bor i Arbejdernes Boligselskab. Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene efter de første 50 år, skriver Ole Andersen, borgmester i Gladsaxe siden 1984.

Opgaven lød: Byg boliger. Byg gode sunde familieboliger. Og byg til en husleje, som almindelige mennesker kan betale.

I dag 50 år efter at Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe blev stiftet og tog fat på at bygge, kan man egentlig godt sige, at opgaven er løst.

Over 4000 gode boliger er det blevet til, og i 90’ernes Gladsaxe er der reelt ikke plads til mere nybyggeri. Så skal man ihvertfald fjerne noget andet først. Og den boligmangel, som var driften for boligselskabets pionerer, har vi i realiteten fået bugt med.

Små opgaver  Der er nu kun små byggeopgaver at løse efter at de sidste store sager blev klaret i løbet af 1980’erne. Fremtidens byggeopgaver kan have karakter af mindre udfyldningsarbejder f.eks. med et antal ældrevenlige boliger som afdelingen i Kongshvileparken har planer om i jubilæumsåret.

De kan også forme sig som en ekstra etage på en blok, der arkitektonisk kan bære det og hvor der er behov for en større tagrenovering. Her var Arbejdernes Boligselskab netop i jubilæumsåret først i Gladsaxe med ekstra etager på to blokke i Pileparken i Mørkhøj.

Parat til at tage fat  Så selvom nybyggeriet er blevet mindre og efterhånden også en sjældenhed, er Arbejderens Boligselskab stadig parat til at tage fat. Dynamikken og ideerne er til stede sådan som da den sidste store byggesag skulle klares i første halvdel af 80’erne: Tætlav-byggeriet Vadgårdsparken på et område, hvor tidligere en af kommunens store industrivirksomheder havde ligget i en årrække. Det var moderne boliger af kvalitet, der her blev skabt – helt i pagt med det bedste af, hvad Arbejdernes Boligselskab havde bygget andre steder i kommunen.

Store satsninger  Mens 1960’erne og i nogen grad 1970’erne for de almennyttige boligselskaber var præget af de store satsninger på montagebyggeriet, blev 1980’erne en – i øvrigt uventet – reparationsperiode.

Da Høje Gladsaxes næsten 2000 lejligheder blev opført af fem forskellige boligselskaber i et samarbejde var stoltheden stor over det tempo og den nyudviklede konstruktionsteknik, der her blev anvendt.

Sejren i kampen mod bolignøden var pludselig inden for rækkevidde, og der blev ikke tænkt på om byggematerialer og byggeteknik nu også var holdbare på det lange sigt.

Det viste sig desværre ikke at være tilfældet, og Arbejdernes Boligselskab løb sammen med de øvrige fire selskaber ind i en renoveringssag af de store dimensioner.

En halv milliard kroner, hvilket var mere end byggeriet havde kostet i sin tids kroner og efter 1980’er målestok prisen for omkring 800 nye boliger. Dem fik man altså ikke - til gengæld fik beboerne i Høje Gladsaxe en på det nærmeste helt ny bebyggelse med nogle endnu mere attraktive boliger.

Et kæmpe spring fremad  De fleste ville nok helst have undværet renoveringssagen på grund af al balladen, der omgav den, indtil det endelige projekt kunne sættes i gang. På den anden side betød renoveringen et kæmpesving fremad for bebyggelsen både med hensyn til husenes og boligernes nye standard og – næsten lige så vigtigt – med hensyn til de omgivende friarealers tilstand.

Ideen bag offentligt støttet boligbyggeri – det almennyttige byggeri – var genial, da den blev til. Staten og kommunerne sikrede en billig finansiering og en lav husleje på den betingelse, at det blev spekulationsfrit byggeri på lejebasis. Resten måtte boligselskaberne tage sig af, og det blev skabt på meget varierende grundlag.

I Gladsaxe var det for Arbejdernes Boligselskabs vedkommende fra de socialdemokratiske vælgerforeninger initiativet udgik. Andre selskaber havde et andet grundlag – men fælles for dem alle var, at der ikke kunne og ikke skulle tjenes penge på boligerne.

Det, der dengang blev skabt, har vist sin holdbarhed i et samfund, hvor der naturligt også skal være plads for ejerboligen. Mange beboere i Arbejdernes Boligselskab har gennem årene haft lyst til at købe deres egen bolig f.eks. i form af et parcelhus med de fordele ejerboligen har og mange fra ejerboliger har ønsket at benytte sig af de fordele, Arbejdernes Boligselskab og andre almennyttige selskaber kan tilbyde med hensyn til bo-kvalitet og huslejeniveau.

Valgmuligheder  Netop sikringen af valgmulighederne på boligområdet har været en af de mange almennyttige selskabers store fortjenester – og her har Arbejdernes Boligselskab i kraft af sin størrelse og sin aktivitet gennem årene hele tiden været i front.

Det har selskabet også været på et andet vigtigt område: Udviklingen af beboerdemokratiet.

Her har selskabet bestandig været foran lovgivningens krav og kan i jubilæumsåret glæde sig over både at være et fællesskab, som dækker vel omkring en femtedel af alle Gladsaxe-borgere og deres fundamentale behov for tag over hovedet – men også at være en stor og aktiv forening med et righoldigt program af fritidstilbud for medlemmerne.

Der er altså nok at fejre. Men ikke grund til at hvile på laurbærrene. Selv om Gladsaxe er en udbygget kommune, vil der også i fremtiden være brug for et Arbejdernes Boligselskab med visioner og dynamik.