Beboerne får repræsentantskab

Beboerne får repræsentantskab,- Årene 1954 - 63  Beboernes indflydelse blev større. I 1953 blev selskabets vedtægter ændret for at kunne opføre såkaldt social-filantropisk byggeri, og i sådan et skulle beboerne kunne oprette et repræsentantskab. Stort set i stil med det Fællesmøde, som i dag er afdelingernes valg- og debatforum.

Modsat 1952 blev 1953 ikke et rekordår. Der var ikke mange rejsegilder at råbe hurra ved og ønske alt godt for byggeriet og dets kommende brugere. Skoleparken og Stengårdsparken 2 blev sat i gang. Men planlægningen og grundopkøb var en stadig større opgave for bestyrelsen.

1953 var et planlægningens år. Her skete forberedelserne til Mølleparken 2, Torveparken, Kildeparken 1, Pileparken 6 og 7 samt børneinstitutionen ved Pilegårdsvej.

Hver ottende bor i selskabet  Ved 10 års-jubilæet i 1954 kunne bestyrelsen notere, at Arbejdernes Boligselskab bestod af 15 afdelinger med 1.835 boliger. Andre 1.548 var under projektering. Blandt andet Pileparken 7, Kildeparken 1, Torveparken og Mølleparken 2. På jubilæumsdagen i 1954 boede 6.200 personer eller en ottende del af kommunens indbyggere i en af selskabets boliger.

Bor midt i en grusgrav  Skoleparken 1 ligger i en grusgrav. Eller rettere på en grusgrav. Derfor har et par af bygningerne slået revner, men det er der taget hånd om.

Området var ellers i 1954 fundet uegnet til byggeri, men Skoleparken 1 er et af Arbejdernes Boligselskabs mest varierende, når man kigger indendøre. Her er store og små boliger i et have-bolig miljø, hvor arkitekten også havde udarbejdet en møbleringsplan samt anvisninger på, hvordan køkkenet bedst kunne udnyttes, når hver ting havde sin bestemte plads.

Fritidsudvalget blev oprettet  Der var gang i fritidsaktiviteterne i Arbejdernes Boligselskab i 1954-55, hvor bestyrelsen besluttede at oprette Fritidsudvalget. Og senere i november 1955 begyndte Vor Bolig at udkomme. Et bindeled mellem beboerne og selskabet. Efter en kort pause i 1988 – 89 startede selskabet udgivelsen af Boligbladet. Men tilbage til 1955, hvor finansieringen af det almennyttige byggeri blev forringet. Hidtil havde beboerne skullet mønstre tre procent af den pris, ejendommen havde kostet at bygge, men nu røg procenten op på seks. En voldsom stigning, idet beboerne fremover skulle lægge dobbelt så meget i indskud. Men afdelingerne Mølleparken 2 og Torveparken slap med det "billigere" beboerindskud, fordi de blev opført inden loven blev ændret i 1955.

Konkurrence om arealerne  1956 bød på storkonflikt på det danske arbejdsmarked, Sovjetunionen marcherede ind i Ungarn og knuste oprøret mod kommunismen. Mere lokalt og langt mere fredeligt var opførelsen af Kildeparken 1.

Gladsaxe kommune havde udviklet sig fra 30.435 indbyggere til 58.700 i 1957. Der kom stadig flere om budet, når det gjaldt byggeri i kommunen. Jorden var ved at slippe op, ligesom Arbejdernes Boligselskab mødte konkurrence fra andre almennyttige boligselskaber.

Ved udgangen af 1957 havde Arbejdernes Boligselskab 2.304 boliger i sine afdelinger.

Første med samarbejdsudvalg  Arbejdernes Boligselskab fik i 1948 overenskomst med Ejendomsfunktionærernes Fagforening for den ene ejendomsfunktionær, der var i Mølleparken. Lønnen var aftalt til 342,05 kroner. Ejendomsfunktionærens arbejdstid var 5/8 af den normale arbejdstid om året.

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe var blandt landets første boligselskaber, der fik samarbejdsudvalg. Det var i 1959. Bestyrelsen har hele tiden arbejdet med udviklingen af beboernes indflydelse og medbestemmelse frem til i dag, hvor det er beboerne, som har flertallet i selskabets bestyrelse.

Sådan var det ikke alle steder i slutningen af 1950-erne. Beboerdemokratiet i Arbejdernes Boligselskab kom efter et kursus inden for Fællesrepræsentationen af almennyttige Danske Boligselskaber i 1958 til at danne mønster for beboerrepræsentationen og beboerindflydelse i andre selskaber.

Ændrede boliglove  Der var ellers problemer nok at tage sig af, når boliglovene jævnligt blev ændret. Boligloven fra 1955 holdt kun til 1958. Det nye var finansieringen af nybyggeri, tilskud til huslejen og valg af beboerrepræsentanter, hvor Arbejderens Boligselskab var forbilledet for lovgiverne.

Ændringer i boliglovgivning eller ej: Bestyrelsen arbejdede på planlægningen af Pileparken 7 og det tredje afsnit af Stengårdsparken. Selv om det kun var et lille bidrag i kampen mod den boligmangel, som stadig var kendetegnet for efterkrigstidens Danmark.

Byggeboomet ventede om hjørnet, og da det kom i gang i 1960-erne, rådede selskabet over 2.515 boliger, der havde et totalt etageareal på 205.412 m².

Arkitekterne skulle i gang igen med at slå streger og tegne huse til Arbejdernes Boligselskab. I 1960 var det planlægningen af Stationsparken 2 og Pileparken 8 samt et projekt på den gamle Enghavegårds jorde med 750 boliger samt overdækkede parkeringsmuligheder for 350 biler. Der var også planer om 2.100 boliger på Hyldegårdens og Lundegårdens jorder. Det blev senere til Høje Gladsaxe.

Oplysningsfonden bliver til  Viden til folket. Det var nu ikke kampråbet fra afdelingerne, men et ønske om mere oplysningsvirksomhed inden for Arbejdernes Boligselskab som i 1961 endte med, at Oplysningsfonden blev oprettet. Bidraget var 50 øre pr. måned fra hver bolig.

1962 startede byggeriet af selskabets mindste afdeling: Fem små selvstændige huse på Kagsåvej, men også de større projekter var der tid og plads til: Byggeriet af Mølleparken 2 og Stationsparken 2 gik i gang.