Vi skulle boligmangelen til livs.

Thorkild Hansen, formand 1944 - 1976:

Vi skulle boligmanglen til livs  Derfor blev Arbejdernes Boligselskab stiftet. Thorkild Hansen initiativtager og formand fra 1944 til 1976 fortæller om starten og årene der fulgte.

Måske skulle der sættes en mindeplade op på ejendommen Søborg Hovedgade 94. Det var her Thorkild Hansen sammen med en håndfuld andre aktive fra den socialdemokratiske fællesledelse og Gladsaxe sogneråd stiftede Arbejdernes Boligselskab. Det var 25. oktober 1944.

Stedet var Thorkild Hansens lejlighed, og her holdt administrationen af boligselskabet til i mange år. Men det var lidt af en tilfældighed, at Arbejdernes Boligselskab så dagens lys.

Også i Gladsaxe, som den gang var en lille sognekommune, der lå beskyttet af mosen mod den store by, København, var der boligmangel.

"En dag mødte jeg en kollega fra det politiske arbejde, Johannes Hansen fra Lyngby, som spurgte om jeg kendte til almennyttigt byggeri. Det var måske en mulighed for at vi kunne bringe boligmangelen ned i kommunen. Der var en forfærdelig mangel på boliger, fortæller 84-årige fhv. skoledirektør Thorkild Hansen, der var selskabets første formand. Han sad i Gladsaxe sogneråd fra 1943 til 1948.

Aktivt med i 48 år.  Thorkild Hansen var aktiv inden for Arbejdernes Boligselskab i 48 år. I 1992 gik han af som formand for afdelingsbestyrelsen i Lykkeparken, der ligger lige over for det sted, hvor boligselskabet blev stiftet.

"Vi havde ikke så meget forstand på boligbyggeri, så vi rettede henvendelse til Arbejderbo, som dengang holdt til i en to-værelses lejlighed i det indre København, husker Thorkild Hansen.

Der var ikke meget plads hos Arbejderbo, så undertiden måtte møderne holdes halvt inde i lejligheden og halvt ude på trappegangen. Men der kom gang i byggeriet af Arbejdernes Boligselskabs første afdeling.

84 kroner i månedlig leje  Det blev Mølleparken. 98 rækkehuse på hver 83 kvadratmeter. Lejen var 84 kroner om måneden. Byggestarten gik kort efter krigens ophør i 1945.

Gladsaxe var i 1940-erne lidt af et Klondyke.  Med 15.000 - 16.000 indbyggere. En blanding af landbrug, gartneri, sommerhuse og randbebyggelse langs landevejene, som skar gennem kommunen.

Onde tunger påstod, at der på tomme grunde i ly af natten blev sat en Ford-kasse op, og så flyttede en familie ind. Betalt med rejsepenge fra Københavns kommune.

"Den historie har jeg aldrig troet på, "siger Thorkild Hansen. Han regnede med, at hans engagement i boligbranchen sluttede efter opførelse af de 98 boliger i Mølleparken.

Flere afdelinger kom til  Men flere afdelinger kom til, og allerede fra starten var det besluttet, at afdelingerne alle skulle hedde noget med "parken". Så var man klar over, at det var Arbejdernes Boligselskab, der stod bag byggeriet.

"Vi bestræbte os på at bygge så billigt som muligt. Men alligevel fik vi ofte vore ansøgninger retur fra Boligministeriet med besked om, at skære mindst 10 procent af," fortæller Thorkild Hansen.

Sagerne kunne godt køre frem og tilbage et par gange, inden byggesagen var på plads og byggeriet kunne gå i gang. Det betød, at bestyrelsen ikke i alle tilfælde kunne bygge og udstyre boligerne, som man gerne ville. Det gav løsninger, som beboerne i dag må rette op på. Krav om besparelser over for den almennyttige boligsektor har der altid været, påpeger Thorkild Hansen. Men lejen var ikke altid for en almindelig pengepung.

Glad for Høje Gladsaxe  "Det var ikke altid, dem vi byggede for, der flyttede ind i første omgang. Første gang det skete, var da vi opførte Høje Gladsaxe," fortæller boligselskabets første formand.

Thorkild Hansen peger på, at Høje Gladsaxe er et flot byggeri, hvor beboerne er glade for at bo. På et tidspunkt tog de til genmæle over for den pressekampagne, der blev kørt både mod beboere og byggeriet.

Administrationen af Arbejdernes Boligselskab blev varetaget af Administrationsselskabet af 1948, som var stiftet af en række mindre boligselskaber.

Men i 1970-erne blev kravet rejst om, at Arbejdernes Boligselskab skulle etablere egen administration. Og det fik man, selvom Thorkild Hansen gerne havde set, at selskabet havde forsat med Administrationsselskabet af 1948.

"Jeg repræsenterede Arbejdernes Boligselskab i administrationsselskabet og fandt, at vi skulle fortsætte der. Så jeg valgte at gå af som formand i boligselskabet, da man besluttede sig for at etablere egen administration."

Beboerne bestemmer  Beboernes indflydelse har altid ligget Thorkild Hansen på sinde. Efter hans mening var det en fordel i starten at der var både kommunalpolitikere og repræsentanter fra Socialdemokratiet i bestyrelsen. Det lettede arbejdet.

"Men nu burde det kun være beboerne, der står for styret i selskabet. Beboerne har for længst bevist, at de kan passe på deres boliger. Men selskabet skal efter loven have repræsentanter fra kommunen i bestyrelsen," fortæller Thorkild Hansen.

Velvedligeholdt  "Ingen steder ser man dårligt vedligeholdt almennyttige byggeri. Beboerne ved godt, at de selv kommer til at betale for opretningen."

Presset på boligerne i Gladsaxe er stadig stort. Da kommunen nåede 75.000 indbyggere var der mangel, og selv om indbyggertallet er gået ned til 60.000, er der stadig mangel.

"Det skyldes, at de unge flytter tidligere hjemmefra og at flere ægteskaber bliver opløst end tidligere. Det giver pres på boligerne," konstaterer Thorkild Hansen, der har været med til at bygge omkring 3.700 boliger som formand og som skoledirektør 10 - 11 skoler:

"Jeg gør det gerne om. Det har været spændende at være med."

Thorkild Hansen blev i 1976 afløst på formandsposten af Poul Christensen, der var formand for boligselskabet indtil 1978.